Teknisk Designer Elev

Når du starter som elev hos North AquaCulture, bliver du ikke bare en del af en ny virksomhed – du bliver også en del af en bæredygtig fremtid inden for opførelse af landbaserede fiskeopdrætsanlæg.

Vi er en dansk virksomhed, der arbejder med design og byggeri af moderne, landbaserede fiskeopdrætsfaciliteter. Hos os får du mulighed for at lære at arbejde med avancerede design- og konstruktionsteknologier, som spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens fødevareproduktion.

Dine opgaver som elev:

Som teknisk designer elev vil du indgå i vores designteam og blive oplært i:
At udarbejde 3D-tegninger i Inventor, fx af rørsystemer, supports og komponenter til RAS-udstyr.
At forstå og omsætte tekniske beskrivelser til installations- og arbejdstegninger.
At udarbejde skitser og visualiseringer til kunder.
At samarbejde og koordinere med underleverandører og vores design manager.

Du vil undervejs i din uddannelse opnå både praktisk erfaring og en stærk teoretisk forståelse af arbejdet med teknisk design.

Om dig:

Vi forventer ikke, at du kan det hele fra starten – det er derfor, du søger en elevplads. Men vi lægger vægt på, at du:
Har interesse for teknisk design, konstruktion og CAD-programmer (Inventor/Revit).
Er detaljeorienteret og nysgerrig på at lære nyt.
Kan arbejde både selvstændigt og i et team.
Er analytisk og har lyst til at finde løsninger på praktiske udfordringer.
Kan læse og forstå teknisk engelsk.
Har kendskab til Microsoft Office.

Vi tilbyder:

En spændende elevplads i en ung virksomhed med stort fokus på bæredygtighed.
Oplæring i moderne design- og konstruktionsteknologier.
Et godt arbejdsmiljø, hvor du får ansvar og mulighed for at præge dine opgaver.
Mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt gennem hele elevtiden.

Din ansøgning:

Hvis du ser dette som en mulighed for dig, glæder vi os til at modtage din motiverede ansøgning, dit CV og relevante dokumenter.

Ansøgningsfristen er mandag den 1. november.

Hvis du finder denne stilling interessant eller har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte COO Peter Schytt på telefon +45 2180 7782 eller Jobs@northaquaculture.com

Share this job: